Indhold

Indhold

Indhold

Mirena hormonspiral
Hvad er Mirena?
Hvordan virker Mirena?
Kan Mirena blive udstødt?
Sikkerhed
Kan jeg selv kontrollere, at Mirena sidder, hvor den skal?
Kan Mirena give bivirkninger?
Hvordan påvirkes min menstruation?


Faser og behov
Hvem kan bruge Mirena?
Kvinders forskellige faser og behov for prævention
Svangersskabforebyggande metoder under amning
Kvinder i overgangsalderen


Mirena – styrker
Mirena – svagheder
Hvem bør ikke bruge Mirena?
Til dig, som skal have udskiftet din Mirena
Vigtigt!
Printvenlig version
Kontakt

Hvad er Mirena? 5 årig hormonspiral

Mirena er et receptpligtigt lægemiddel med høj præventiv sikkerhed til dig, der ønsker en bekvem præventionsmetode i op til fem år. Mirena er et lavdosis præventionsmiddel, der virker lokalt

Hvad er Mirena?

Mirena består af en hormonkapsel, der sidder på en T-formet, vævsvenlig spiral lavet af plast. Indlægget, der er 3,2 cm langt, lægges op i livmoderen ved hjælp af et indføringshylster.
Med en særlig teknik har man udviklet en membran rundt om kapslen, som kan regulere og frigive en lav og kontrolleret mængde af gestagenet levonorgestrel lokalt i livmoderen hver dag i 5 år. Der sidder 2 tråde til udtagning/kontrol forneden på den vertikale del. Mirena kan også anvendes af kvinder, der har kraftige menstruationer, og som beskyttelse mod fortykkelse af slimhinden hos kvinder, der er i behandling med østrogen i forbindelse med overgangsalderen.

Denne tekst informerer primært om Mirena anvendt som præventionsmiddel. Yderligere information om Mirena findes i pakningen.

Hvordan virker Mirena?

Mirena afgiver dagligt en lille smule af hormonet levonorgestrel (gestagen) lokalt i livmoderen. Mirena indeholder ikke østrogen.

Den høje præventive sikkerhed skyldes en kombination af følgende faktorer:

  • Mirena påvirker livmoderslimhindens fortykning, så den bliver tyng og ufrugtbar.
  • Mirena gør slimen i livmoderhalsen tyk, så det bliver sværere for sædcellerne at passere fra skeden og op i livmoderen.
  • Selve indlægget er med til at skabe et ugunstigt miljø for sædcellerne i livmoderen og æggelederne, så befrugtning ikke finder sted.

Kan den blive stødt ud?

Sandsynligheden for, at Mirena bliver stødt ud er meget lille, men hvis det skulle ske, er du ikke længere beskyttet mod graviditet.
Hvis du får dine menstruationer tilbage eller får uregelmæssige blødninger, kan det være et tegn på, at Mirena ikke sidder, som den skal.

Sikkerhed

Mirena yder en høj beskyttelse mod graviditet og giver dig tryghed i og med at du ikke skal huske at tage din prævention.
Risikoen for at blive gravid med Mirena er 1 ud af 1000 kvinder, som bruger Mirena i et år. Sikkerheden kan sidestilles med sterilisering.
Beskyttelsesvirkningen varer ved i 5 år. Derefter kan den byttes ud med en ny Mirena.

Kan jeg selv kontrollere, at Mirena er på plads?

Du kan selv mærke efter i skeden med en finger, om du kan finde de 2 kontroltråde, der hænger ned fra livmoderhalsen. De er nemmest at mærke umiddelbart efter menstruationen.
Træk ikke i trådene, da du i så fald utilsigtet kan komme til at trække spiralen ud.

Skal jeg kontrollere trådene?
Så længe du har sparsomme menstruationer eller ingen blødninger overhovedet, hvilket er normalt ved brug af Mirena, behøver du ikke at kontrollere trådene. Hvis du får dine sædvanlige menstruationer tilbage eller oplever en ændring i dit blødningsmønster, skal du kontakte din læge eller gynækolog. Anvend en anden form for prævention, indtil du har fået bekræftet, at Mirena sidder, hvor den skal.

Kan Mirena give bivirkninger?

Som ved alle former for medicinsk behandling kan der forekomme bivirkninger. Den lave dosis og lokale frigivelse gør dog, at bivirkningerne ofte er begrænsede og forbigående.
Med Mirena er risikoen for bivirkninger størst i de første måneder, efter at spiralen er blevet lagt op.

Eksempler på bivirkninger:
  • Akne
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Mave/underlivssmerter
  • Udflåd
  • Humørsvingninger
  • Blødningsforstyrrelser (forsvinder ofte inden for 3-6 måneder)
  • Brystspænding
  • Nedtrykthed

 

Mere sjældne bivirkninger er:
  • Øget hårvækst
  • Hårtab
  • Svedeture
  • Fedtet hår
  • Påvirkning af sexlysten
  • Vægtøgning

Der er kun få kvinder, der afbryder behandlingen med Mirena på grund af hormonelle bivirkninger, da generne som regel er af forbigående karakter.

Hvis du finder ud af, at du gerne vil være gravid, skal du straks kontakte din jordemoder eller læge med henblik på at få Mirena taget ud. Når Mirena er taget ud, ophører den graviditetsforebyggende virkning hurtigt. Hormonerne forsvinder helt ud af kroppen i løbet af et par døgn, og menstruationerne vender hurtigt tilbage til deres normale mønster.

Hvordan påvirkes mine menstruationer?

Mirena vil påvirke dit blødningsmønster. Dine menstruationer aftager. I de første måneder er småblødninger dog almindeligt forekommende. Hos nogle kvinder kan de forekomme mere eller mindre dagligt. Det drejer sig som regel om små pletblødninger, men der kan også forekomme kraftigere blødninger. Sidstnævnte ses som regel hos kvinder, der har kraftige menstruationer, og der kan i disse tilfælde også gå noget længere tid (op til 6 måneder), før slimhinden går i en dvaletilstand.

Den lokale hormonfrigivelse fra Mirena i livmoderen gør, at slimhinden bliver tynd, menstruationen bliver mindre, og antallet af blødningsdage formindskes. Hvis blødningsmønstret ikke er acceptabelt inden for 6 måneder, bør man kontrollere, at Mirena sidder korrekt, eller om der er andre grunde til, at blødningerne ikke har stabiliseret sig.

For en del kvinder ophører menstruationerne helt eller kommer med lange mellemrum. Dette er helt normalt. En del kvinder har ingen blødningsproblemer i starten, og menstruationerne formindskes eller ophører allerede den første måned.
Første gang dine blødninger udebliver i 6-8 uger, bør du foretage en graviditetstest. Du behøver ikke at gentage testen, hvis du ikke har andre symptomer, der giver anledning til at tro, at du er gravid. Kvinder, der får lagt Mirena op, mens de ammer, har som regel færre blødningsproblemer.

Hvem kan bruge Mirena?

Mirena kan bruges af de fleste kvinder, som ønsker et effektivt og bekvemt lavdosis præventionsmiddel. Efter oplægning af Mirena er man beskyttet mod graviditet med det samme.

Nedenfor beskrives Mirena som et præventionsmiddel til kvinder i forskellige faser i livet.

Kvinders forskellige faser og behov for prævention

  • Kvinder, der endnu ikke har født
  • Kvinder, der har født for nyligt
  • Kvinder, der ikke skal have flere børn
  • Kvinder i overgangsalderen
Mirena kan anvendes af kvinder, der endnu ikke har født, og som ønsker en sikker, langtidsvirkende præventionsmetode. Kombinationspiller anbefales normalt som det første, men for de kvinder, der har tendens til at glemme at tage deres p-pille eller ikke bør eller ikke ønsker at indtage p-piller, er en hormonspiral også en mulighed. Der findes hormonspiraler i flere størrelser, tal med din læge om dette.
Mirena kan også være et godt alternativ til kvinder, som har gennemgået en abort.
Både p-piller og Mirena bør kombineres med kondom ved skiftende partnere.
Kvinder der har født for nyligt

Det er ikke altid så let at få genoptaget sexlivet efter en fødsel. De hormonelle forandringer påvirker sexlysten hos mange kvinder. Når kvinden ammer, bliver slimhinden i skeden mere følsom og skrøbelig end ellers. Træthed, lækkende bryster, for lidt alenetid eller frygt for, at det skal gøre ondt, kan gøre det svært at finde tilbage til hinanden og sexlivet. Du skal til kontrol hos lægen 6-12 uger efter fødslen. Mange opfatter dette besøg som en kontrol af, at alt er helet rent fysisk.

Når du genoptager sexlivet, er det nødvendigt at overveje, hvilket præventionsmiddel du skal anvende.

Svangerskabsforebyggende metoder under amning

Amning yder en vis beskyttelse mod fornyet graviditet, men er ikke en pålidelig metode.
Så snart barnet begynder at sove i længere perioder ad gangen (mere end 4 timer), eller når barnet begynder at få tilskud af modermælkserstatning, er der risiko for, at ægløsningen kommer i gang igen. Den første ægløsning kommer altid før den første menstruation. Det er derfor vigtigt, at du anvender en sikker form for prævention, når du genoptager dit sexliv.

Kondom, pessar, kobberspiral og hormonelle præventionsmidler, som kun indeholder gestagenet, kan være relevante muligheder. P-piller med højt østrogenniveau (>30 mkgr) bør ikke anvendes under amning. Præparater, som indeholder gestagenet, som Mirena, går over i brystmælken, men i så lille en mængde, at det ikke er sandsynligt at have negativ indvirkning på mængden af brystmælk eller på barnet. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at man undgår en Mirena spiral de første 6 uger af amningen.

En af fordelene ved at lægge Mirena op, mens du ammer, er, at du som regel slipper for de blødningsforstyrrelser, der ellers er almindeligt forekommende i starten hos kvinder, der får Mirena lagt op.

Mirena kan lægges op 6 uger efter fødslen, hvis livmoderen har fået sin normale størrelse tilbage.

Mirena kan blive siddende i op til 5 år og er et bekvemt alternativ til dig, som vil have en pause i dine børnefødsler, eller som ikke planlægger at få flere børn.

Kvinder, der ikke skal have flere børn

Perioden, efter at kvinden har besluttet ikke at få flere børn, er for mange en meget intensiv periode. Du kan have brug for at beskytte dig mod graviditet i mange år endnu, og det er vigtigt, at du bruger et sikkert og effektivt præventionsmiddel.

For mange kvinder øges både mængden af menstruationsblod og antallet af blødningsdage med alderen. Der er flere kvinder, der får problemer med kraftige menstruationer i denne periode af livet.

Mirena er et langtidsvirkende præventionsmiddel og har den fordel, at du modsat sterilsation kan fortryde, hvis du skulle ønske at blive gravid igen.

Kvinder i overgangsalderen

Når kvinder kommer i 40-års alderen, gennemgår kroppen en række hormonelle forandringer, der viser sig på forskellig vis.

Menstruation

Hvordan ændrer min menstruation sig?
For mange kvinder øges såvel mængden af menstruationsblod som antallet af blødningsdage med alderen. Eftersom ægløsningerne kan blive uregelmæssige, og æggestokkene producerer færre hormoner, når overgangsalderen nærmer sig, kan menstruationerne blive både uregelmæssige og generende. Dette sker normalt i 45-50-års alderen, men for nogle kvinder sker det allerede i 35-års alderen.

Præventionsmiddel

Hvor længe skal jeg blive ved med at bruge prævention?
Så længe du menstruerer, har du stadig mulighed for at blive gravid, selv om frugtbarheden aftager fra 40-45-års alderen. En del kvinder har regelmæssige ægløsninger frem til den sidste menstruation, som kaldes menopausen. Det anbefales at bruge prævention i 12 måneder efter sidste menstruation.

Overgangsalderen

Hvad sker der, når jeg nærmer mig overgangsalderen?
Ud over menstruationsændringer kan f.eks. humørsvingninger, hedeture, svedeture og søvnforstyrrelser være tegn på, at æggestokkene begynder at producere mindre østrogen. Hvis du genkender disse symptomer, kan du henvende dig til en gynækolog eller din egen læge med henblik på at få behandlet problemer i forbindelse med overgangsalderen.

For dig, som bruger Mirena, er det nok at få tilført østrogen, da gestagenet, som frigives fra Mirena, beskytter slimhinden mod uhæmmet fortykning. Dette gælder under forudsætning af, at din Mirena ikke er mere end 5 år gammel.

Mirena – styrker

• Meget høj præventiv beskyttelse
• Lang tids anvendelse: 5 år, ingen risiko for forglemmelse
• Formindskelse af blødningerne
• Få hormonelle bivirkninger
• Effekten påvirkes ikke af andre lægemidler eller kvindens BMI
• Påvirker ikke mængden af brystmælk

Mirena – svagheder

• Pletblødninger er hyppigt forekommende, når man begynder at bruge     Mirena.
• En del kvinder kan få hormonelle bivirkninger som f.eks. brystspændinger, akne og humørsvingninger. Disse gener er normalt forbigående.
• Mirena skal lægges op af en læge og der kan være ventetid.

Hvem bør ikke bruge Mirena?

Der bør ikke bruges Mirena i følgende tilfælde:
• Du er gravid eller har mistanke om, at du er det
• Du har tilbagevendende infektioner i underlivet
• Du har en sygdom, som gør, at du har en forøget risiko for at blive ramt af infektioner
• Du har cancer i livmoderen eller livmoderhalsen
• Du har unormale blødninger, hvis årsag endnu ikke er klarlagt
• Du har misdannelser i livmoderen
• Du har en levertumor
• Du er allergisk over for nogle af indholdsstofferne i Mirena
• Du har brystcancer
• Du har celleforandringer i livmoderhalsen

Du bør altid drøfte brugen med din læge,
hvis du har en hjertesygdom,
en aktiv leversygdom eller epilepsi.

Til dig, som skal have udskiftet din Mirena

Mirena har en godkendt brugstid på 5 år. Når der er gået 5 år, er det tid til at udskifte eller at ophøre med at bruge Mirena.
Udskiftningen kan foretages når som helst på måneden, og du er beskyttet med det samme efter oplægning af den nye spiral.
Der kan forekomme lidt blødning i forbindelse med, at du får en ny Mirena lagt op, men udskiftningen medfører sjældent længere tids blødningsforstyrrelser. Det er derimod normalt, at menstruationsblødningerne formindskes yderligere, og der er flere kvinder, der bliver helt fri for blødninger med deres anden Mirena.

VIGTIGT

Kontakt lægen, hvis:
• Du har mistanke om, at din Mirena ikke sidder korrekt eller er blevet udstødt
• Du har mistanke om, at du er gravid
• Du har vedvarende mavesmerter, feber eller unormale blødninger
• Du eller din partner mærker smerte eller ubehag under samleje
• Du oplever forandringer i dit blødningsmønster, så dine blødninger pludselig bliver kraftige eller langvarige igen, eller hvis du får stærke menstruationssmerter
• Du får generende bivirkninger, som ikke er forbigående

Meld en bivirkning

Ønsker du at indberette en bivirkning bedes du kontakte en læge, et apotek, Sundhedsstyrelsen eller til Bayer.

Bayers personale kan ved behov kontakte dig foryderligere oplysninger.

Download på fremmedsprog

Arabisk
Bosnisk
Engelsk
Persisk
Somalisk
Tyrkisk